På toppen af Nordafrikas højeste bjerg Toubkal
I 2013 gik turen først til den dampende varme by Marrakech og bagefter ud på en lang vandretur i Høje Atlas med bestigning af Toubkal, der rager 4.167 moh.
Marocco er et af de varme lande, og der var et godt stykke over 30 grader både dag og nat inde i byen. De første mange dage af vandreturen i bjergene led jeg under de mange varmegrader. Det var så varmt, at man lå oven på dunsoveposen de fleste nætter. Det var faktisk kun oppe i base-camp, at man kunne kravle ned i soveposen og sove fornuftigt.
Dagene startede meget tidligt ca. kl. 05.30, så kunne vi nemlig vandre afsted lidt over 07.00 og nyde de første par timer i skyggen.
Landskabet var tørt og støvet, men de lokale guider planlagde vore pauser meget nøje, således at vi kunne holde siesta i skyggen under et træ. Det satte vi meget stor pris på. De rullede sivmåtter ud, som vi kunne flyde på i frokostpausen, og samle kræfter til eftermiddagens vandring.
De lokale muldyrsdrivere slog altid teltene op for os. Det var lidt af en kunst at få slået plykker i og finde steder, hvor vi kunne ligge nogenlunde fladt. Jeg husker især en lejr, hvor vi havde en stor klippesten i forteltet. Det var oppe i base-camp, hvor jeg var nødt til at klodse liggeunderlaget en hel del op for at kunne hvile bedst muligt.
Topturen gik godt, og alle på nær en kom med helt op. Der var lidt klatring og små hop fra sten til sten. På toppen blev vi mødt af nogle meget frække får, som gumlede på alt fra lynlåse til vandflasker og fleecejakker. Det begyndte at hagle på toppen, så vi fik meget hurtigt taget det obligatoriske topfoto, inden turen gik ned ad på meget glatte sten og stier.
I base-camp stod kokken klar med en god gang frokost. Vi fik ofte mange fintsnittede grøntsager, som var arrangeret meget flot på store fade. Maden var vegetarisk men meget velsmagende på trods af brugen af koriander.
De fleste tog sig en lur og nød ellers resten af eftermiddagen oppe på refugiet, hvor man kunne købe sig en dejlig kop kaffe.
De sidste par dage tilbragte vi atter i Marrakech, hvor varmen næsten ikke var til at holde ud. Der blev gået nogle ture ovre i Souken (markedet) for at prutte om priserne på bl.a. “ægte” tæpper og sjove sko.