I min opvækst ude på landet lidt syd for Slagelse nærmere betegnet i landsbyen Fårdrup var jeg så privilgeret at komme med på adskillige campingferier både rundt i det meste af Danmark og de skandinaviske lande sammen med mine forældre og søskende.
En gang i starten i 1970’erne gik turen til Østrig for første gang. Der var en helt bestemt grund til at sommerferien nu gik syd på .
Naboens datter i Fårdrup hed Kirsten, og hun emigrerede til Zell am See i forbundslandet Salzbugerland i Østrig en gang i slutningen af 1960’erne. Hun havde forelsket sig i en sød østriger, som hed Erik. De stiftede hurtigt en lille familie, og drev sammen Ebenbergalm, som var et mindre alpegæstehus et par timers vandring op i bjergene.
Mine forældre vidste ikke helt præcist, hvor hytten lå, men vi drog til Zell am See for at finde den. Teltet blev sat op nede i byen, og min far begyndte at nærkigge på landskabet. Om aftenen, hvor det var mørkt, kunne man se lys fra hytterne oppe i bjergene. Lige pludselidt sagde min han: “Jeg tror, at Kirsten holder til i hytten derovre”. Næste dag snørrede vi skoene godt og drog afsted for at finde stien, som førte op til netop den hytte.
Efter nogle timers asen og masen ankom hele holdet med sved på panden til den helt rigtige hytte. Kirsten gik og serverede for sine gæster, som sad på terrassen, og hun blev meget overrasket over at få besøg fra sin hjemegn i Danmark.
De 3 østrigske børn hed Sussie, William og Katharina. De besøgte næsten hver sommer deres Mormor og Morfar i Fårdrup. Vi var jævnaldrene, og der blev leget dagen lang på begge sider af hækken. Det blev også til små udflugter f.eks. til Kobæk Strand, ture ud i det blå på cykel eller rideture på nogle af byens heste.