I 1995 vandrede jeg hele vejen rundt om et af Europas højeste bjerge Mont Blanc. Vandreturen starede i Schweiz, og vi kom gennem både Italien og Frankrig på den 14 dage lange tur.
Else & Ole fra Thisted var også med på denne tur og gensynsglæden var stor. Dem havde jeg lært at kende i Nepal i 1994. Else fejrede sin 40 års fødselsdag på turen og fik en lille koklokke i gave, som turlederne mente, at hun burde gå med på dagens vandring. Det var vist ret træls.
Det var en helt speciel tur, hvor vi påmønstrede syd for den sønderjyske grænse. Der holdt ekspeditionskøretøjet, som skulle bringe os til Alperne. De ca. 20 turdeltagere sad på 2 lange rækker omme på ladet. Vi fik hver især et rum til at opbevare vore rygsække i. Et par gæve jyske gutter og en flok friske københavnere havde købt sig hver en ramme øl, og de blev hurtigt muntre.
Der var tale om natkørsel, og på et tidspunkt lå vi som sild i en tønde nede på gulvet. Der var ikke plads til at vende sig. Der var heller ikke plads til, at alle kunne ligge ned, men så skiftes vi til at sidde op.
På grænsen mellem Tyskland og Schweiz blev præseningen trukket til side, da tolderne gerne ville kigge til alle turisterne omme på ladet. Tænk – at man har kørt helt fra Europa til Indien og hjem igen i disse ekspeditionskøretører i det gode gamle dage.
Den ene turleder, som hed Anders, kørte altid ekspeditionskøretøjet fra lejr til lejr. Han var ofte hele dagen under vejs samtidig med at den anden turleder, som hed Ib, fik os godt igennem dagens vandring. Det var noget helt særligt, at vandre gennem 3 Alpelande på samme ferie.
Ib var geolog og han tog os med på gletchervandring. Han kunne fortælle en masse om is og sten.
På denne ferie var vi inddelt i 4 arbejdshold:
- Køkkenhold
- Telthold
- Opvaskerhold
- Dagbogshold
Der var 2 store gasblus at gøre godt med, så kreativiteten kom i brug, når der skulle laves menuer. Man havde ca. 3 dage på hvert hold, og det gav stor mening, da man fik gode erfaringer hver dag. Chaufføren sørgede for at handle ind til os, hvis han fik en seddel med om morgenen.
På opvaskerholdet fik jeg lært at tørre tingene uden viskestykker. Vi stod simpelt hen og svingede tallerkener, bestik og gryder til de var tørre. Det fungerede virkelig godt, og så blev man fri for at tørre viskestykker.
Det var en skøn følelse at være langt ude i Alperne, hvor man ikke mødte ret mange andre turister. Det var først, da vi lå 4 dage i Chamonix dalen ,at vi mødte turister fra Japan. De vandrede nede fra byen og op til den første hytte med udskænkning og retur eller tog bjergbanen op til Aiguille Du Midi.
En af dagene tog vi en stor kabinebane op på modsatte side af Mont Blanc. Der lå et tæt skydække i dalen, og det var en eventyrlig oplelse, at bryde gennem skyerne og se solen skinne på alle bjergtoppene. Vi havde en stor flok japanere med i kabinebanen og de brød ud i stor jubel, da de så det hele sådan lidt oppe fra.
Denne dag stod på lidt vandring og rapelling for dem som havde lyst og det havde alle. Det var grænseoverskridende men en kæmpe oplevelse at rapelle ud over en 15-20 meter høj kant.