Midt i oktober 1994 tog jeg sammen med 11 andre forventningsfulde eventyrer med Topas Globetrotter Klub til Nepal for at trekke i 4 uger i Himalayabjergene. Vi blev ledsaget af en dansk turleder, der undervejs tog sig af det praktiske.
En typisk vandredag startede ved 7-tiden om morgenen med morgenmad bestående af havregrød, müsli med varm mælk eller tykke pandekager. En time senere startede dagens vandring, der kunne strække sig over 10-20 km i kuperet terræn.
I løbet af dagen blev der holdt nogle pauser, og vi nåede gerne til tehuset, hvor vi skulle overnatte, sidst på eftermiddagen. Vi havde da et par timer, inden det blev mørt, til at skrive dagbog, ”bade”, vaske tøj m.m.
6 nepalesiske sherpa’ere bar en del af vor bagage i nogle store sække, og 2 andre sherpa’ere fungerende som lokale guider. Den ene gik forrest for at vise vej, og den anden sørgede for, at bagtroppen nåede sikkert frem til overnatningsstedet.
Vi overnattede i de lokale tehuse, og fik tit nogle gode oplevelser med på vejen ved at iagttage nepaleserne i deres forskellige gøremål. Nepaleserne er meget venlige, smilende og fulde af humor. Et herligt folk, der ikke er særligt selvhøjtidelige og virkelig forstår at grine af sig selv.
Sælger alt mellem himmel og jord
De er til gengæld forretningsmænd til fingerspidserne og prøver ihærdigt at sælge dig alt mellem himmel og jord til en ”favorabel” pris. I Nepal skal der altid pruttes om prisen – f.eks. når man handler på gaden, eller hvis man har brug for en taxa eller cykelrickshaw. Hvis man kan få pruttet prisen 50% ned, så har man gjort en god handel.
På trods af meget stor fattigdom udstrålede de fleste nepalesere harmoni og tilfredshed. De så nogenlunde velnærede ud, men gik rundt i nogle beskidte lasede pjalter.
På stejle bjergstier
I Nepal finders der ikke det store asfalterede vejnet, men derimod mange gamle karavaneruter ad små klippestier. Nepalesiske sherpa’ere transporterer div. fødevarer, Coca Cola, Carlsberg øl, mineralvand m.m. rundt til fods. Det er imponerende at se disse bærere komme slæbende med 50-70 kg på ryggen op og ned af de stejle bjergstier. En typisk bærer er lille og har nogle utroligt spinkle men stærke ben, og så går han ofte rundt i nogle solide badetøfler.
320 km bjergvanding
Målet med vor rejse var at nå rundt om Annapurna bjergmassivet – en tur på 320 km i temmelig kuperet terræn. Vi startede i 820 moh, og nåede eftergodt 2 ugers vandring op over Thorung La passet 5.416 moh. Det var ret anstrengende at vandre i højderne, og når 3000 meters grænsen var passeret, begyndte man for alvor at kunne mærke den tynde luft.
På turen passerede vi bl.a. 2 af de 8 højeste bjerge i verden nemlig Annapurna 1 (8.091 m) og Dhaulagiri (8.167 m).
Med turen til Nepal gik der en gammel drøm i opfyldelse, og det var en fantastisk oplevelse at møde nepaleserne i deres hverdag, at se den storslåede natur og at få lov til at gå på verdens tag.
Namasté (nepalesisk hilsen)
Bente Møller